Akupunktur
Akupunktur med fokus på effekt
Jeg tilbyder Klassisk Kinesisk Akupunktur, hvor hver behandling sammensættes individuelt og kan indeholde flere forskellige teknikker. Jeg inddrager løbende som jeg lærer på min efter uddannelsen den japanske Toyohari-akupunktur, som er en utrolig skånsom, men samtidig meget effektiv behandlingsform, hvor nålene sjældent stikkes igennem huden. I stedet arbejdes der fintmærkende med berøring og stimulering af kroppens energibaner, hvilket gør metoden særligt velegnet til børn, sensitive personer og dig, der ikke bryder dig om nåle.
For at finde frem til den præcise årsag bag dine symptomer diagnosticerer jeg ud fra mavepalpering (abdominal diagnostik) og pulsdiagnose. Dette giver et præcist og helhedsorienteret billede af kroppens balance.
Jeg har stor erfaring med behandling af smerter og komplekse tilstande, hvor nervesystemet ofte spiller en central rolle. Jeg arbejder altid helhedsorienteret og ser på både det fysiske, det psykiske og nervesystemets belastning, så vi behandler årsagen – ikke kun symptomet.
Selve behandlingen kan foregå med nåle, frekvens, akutryk, laser, Moxa eller de skånsomme japanske Toyohari-teknikker, alt efter hvad der passer bedst til dig og dit behov.
Kontakt mig gerne for at høre, hvordan et skræddersyet behandlingsforløb kan se ud for netop dig eller dit barn.
Få tilskud til dine behandlinger
Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark" eller har du en privat sundhedsforsikring, så har du mulighed for tilskud til akupunkturbehandlinger.
Kontakt dit forsikringsselskab for detaljer om tilskud hos RAB-registreret behandler.
Pris pr. behandling
Pr. behandling 600 kr.
Klippekort 2700 kr.
Risici ved akupunktur
Almindelige bivirkninger (1-10%) er mindre blødning og blå mærker.
Ikke almindelige bivirkninger (0,01-0,001%) er inflammation ved indstiksstedet, hævelse, smerte mens nålen er i og lokal muskelsmerte, nerveirritation eller skade. Dette kan give føleforstyrrelser eller midlertidig muskelsvaghed i den påvirket muskel. Træthed, hovedpine, kvalme og svimmelhed kan opleves.
Med til de ikke almindelige bivirkninger hører også en mulig forværring af de symptomer, som er der blevet behandlet.
Sjældne bivirkninger (0,001-0,0001%) udgør lokal irritation, rødme, kløe, øget sved, fald eller stigning af blodtryk, bevidstløshed, hurtig hjerterytme, åndedrætsbesvær, opkast, forværring af helbred, generelle muskelsmerter, begrænset bevægelighed, ledproblemer, kuldefølelse, menstruationsproblemer, depressivt humør, angst, søvnproblemer, rastløshed, nervøsitet, forstyrret syn og tinnitus.
Meget sjældne bivirkninger (mindre end 0,0001%): Hjertebanken, forstoppelse, diarré, mavekramper, vægttab, kredsløbsforstyrrelser, læsion på blodkar, infektion i kroppen, mareridt, dårlig koncentration, taleforstyrrelse, konfus, rystelser, øjeirritation, eufori, pneumothorax, påvirkning af balancen.
(Kilde: Witt, C.M., Pach, D., Brinkhaus, B., Wruck, K., Tag, B., Mank, S. and Willich, S.N., 2009. Safety of acupuncture: results of a prospective observational study with 229,230 patients and introduction of a medical information and consent form. Forschende Komplementarmedizin (2006), 16(2), pp.91–97.)
